Cookie- og persondatapolitik

Vilkår for brug af Onlinekurser.dk

Onlinekurser.dk er et gratis uddannelsestilbud til dig, financieret gennem din faglige organisation.

For at være tilmeldt Onlinekurser.dk skal du…

  • være over 18 år.
  • ved tilmelding bekræfte, at du er medlem af den organisation, du tilmelder dig igennem.
  • acceptere vores cookie- og persondatapolitik (dette dokument).

Personoplysninger

Vi beskytter dit privatliv.

Alle personlige oplysninger der angives ved tilmelding til Onlinekurser.dk behandles fortroligt. Oplysningerne er tilgængelige for den internetansvarlige, og vi opsamler kun de oplysninger, vi har behov for.

Hvilke oplysninger opsamler vi?

Når du tilmelder dig Onlinekurser.dk skal du afgive din e-mailadresse samt organisatorisk tilhørsforhold.

Du har mulighed for også at angive dit navn, samt at få tilsendt en e-mail hver gang du får adgang til et nyt kursus eller ved andre væsentlige nyheder. Afgivelse af navn og tilmelding til opdateringer via e-mail er ikke obligatorisk.

Hvad benytter vi dine oplysninger til?

Vi benytter din e-mailadresse til at sende dig dit kodeord, når du har tilmeldt dig. Hvis du har tilmeldt dig opdateringer via e-mail benytter vi naturligvis også din e-mailadresse til dette. Har du valgt at angive dit navn, benyttes dette til personalisering af e-mails.

Tilmeldte på Onlinekurser.dk kan selv opdatere og vedligeholde e-mailadresse, navn og præferencer.

Som bruger – uanset om du er tilmeldt e-mailopdatering eller ej – skal du være indstillet på, at vi sender dig en e-mail, såfremt der sker afgørende nyt i forhold til dit medlemskab. Det kunne eksempelvis være:

  • Hvis din organisation opsiger aftalen med os, og dit medlemskab af denne årsag ophører.
  • Hvis der sker væsentlige ændringer i loginprocedurer, webadresser eller kursusløsningens grundlæggende virkemåde.

Hvor længe opbevares oplysningerne?

Oplysningerne gemmes så længe du er tilmeldt Onlinekurser.dk. Opsiger din organisation aftalen, slettes dit medlemskab og dine oplysninger umiddelbart efter aftalens ophør.

Samkøring af data

Vi samkører eller deler ikke persondata med tredjepart.

På overordnet niveau stiller vi anonymiseret statistik over brugen af kurserne på Onlinekurser.dk til rådighed for de organisationer, som er med i samarbejdet.

Ligeledes benytter vi os af remarketing via Google AdWords og facebook. Som besøgende på Onlinekurser.dk kan du dermed opleve, at blive matchet i kampagner for Edutasia A/S, Onlinekurser.dk samt Nyledige.dk på internettet.

Ingen af disse data kan henføres til dig som person, og det er vigtigt for os at understrege, at vi aldrig vil dele medlemsdata med tredjepart – dermed heller ikke som ”kundeliste” i AdWords eller ”Custom Audience” i facebook.

Beskyttelse af dine data

Data opbevares og håndteres hos Mailchimp / Mandrill, som er en af verdens største udbydere af transaktionelle e-mailtjenester. Virksomheden er amerikansk, men overholder EU Safe Harbour principperne, og er derudover medlemmer af SPC, OTA samt MAAWG.
Graden af sikkerhed er høj, hvilket understøttes af såvel en PCI DSS certificering samt overholdelse af SOC II. Særligt er det væsentligt at understrege stærk beskyttelse mod brute force og DDoS-angreb.

Man vil aldrig kunne garantere 100 % sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der er en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Vær opmærksom på, at du afgiver dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Skulle det ske, at Onlinekurser.dk bliver udsat for et hackerangreb eller på anden måde mister kontrollen over de personoplysninger vi behandler, anmeldes dette til Datatilsynet og de implicerede parter informeres herom. Dette sker indenfor 72 timer.

Fordi vi benytter en tredjepart som databehandler skal du være opmærksom på, at du når du tilmelder dig Onlinekurser.dk også accepterer Mailchimp / Mandrill’s privatlivspolitik (https://mailchimp.com/legal/privacy/) samt vilkår (https://mailchimp.com/legal/terms/ ).

Ret til indsigt, indsigelse og sletning

I henhold til persondataloven har du som forbruger ret til indsigelser mod og indsigt i Onlinekurser.dk’s behandling af de opgivne oplysninger. Ønsker du indsigt i disse – eller ønsker du at vi afmelder dig som medlem og sletter alle oplysninger om dig – skal du skrive til info@onlinekurser.dk fra den e-mailadresse, du er tilmeldt Onlinekurser.dk med.

Bemærk venligst at behandlingstiden for din henvendelse kan være op til 3 hverdage.

Dataansvarlig:

Edutasia A/S
Gammel Gugvej 17A
9000 Aalborg

info@onlinekurser.dk

Cookies

Onlinekurser.dk anvender cookies.

En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computer, tablet eller smartphone for at kunne genkende den. Der er ingen persondata gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus.

Hvorfor bruger vi cookies?

Når du logger ind på din kursusside, vil dit password blive husket i browseren ved hjælp af en cookie. Dermed slipper du for at skulle logge ind næste gang du vil besøge Onlinekurser.dk.

For at kunne måle trafik og forbedre brugeroplevelsen på vores website benytter vi også cookies fra Google Analytics.

Sådan sletter eller blokerer du cookies: http://minecookies.org/cookiehandtering
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout

Du kan fravælge cookies, uden at det giver nævneværdige problemer med at anvende websitet.