Web 2.0 for den spirende alkoholiker

Inden vi går videre: Hører du The Cure, Medina eller Slayer? I så fald er det decideret farligt for dig at læse videre!

Drinkify.org hører til blandt de mest fjollede webtjenester, jeg kan komme i tanke om. Kort fortalt: Fortæl hvilken musik du hører, og du får en anbefaling til, hvad der vil være passende at drikke i øjeblikket.

Hører du Mozart eller Bach er det eksempelvis passende at drikke rødvin med henholdsvis et lille cocktailbær på toppen eller et dygtigt drys peber (!). Hører du Bruce Springsteen bør du drikke cognac, Tom Waits akkompagneres bedst af en kold Sierra Nevada Pale Ale mens Johnny Cash for alvor kommer til sin ret under indtagelse af lige dele Jack Daniels og honning…

Joh, der er rig mulighed for at lade sig intoksikere. Men det er jo også fredag. Ha’ en dejlig weekend!

Kender du til et fjollet internetfænomen, som vi alle sammen bare må høre om? Skriv en kommentar herunder!

Drinkify.org - WEB 2.0 for den spirende alkoholiker

Drinkify.org - WEB 2.0 for den spirende alkoholiker

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *