Facebook Timeline – her er dit liv på Facebook

Lige nu er Facebook ved at rulle et omfattende redesign af din profilside ud. De kalder det Facebook Timeline – og ideen er, ganske enkelt, at præsentere historien om dig gennem billeder, video og opdateringer.

Facebook har allerede nu en masse oplysninger om dig, men med Timeline kan det hele blive præsenteret mere overskueligt og flottere end du har været vant til. Systemet bliver en digital scrapbog, hvor du kan slå ned på tidspunkter i dit liv som har haft særlig betydning – din eksamen, dit første job, dit bryllup, dit første barn eller hvad det nu kan være som betyder noget for dig.

Du kan selv styre hvordan din profil skal præsenteres, og hvilke ting og begivenheder du ønsker at fremhæve. Og du kan lægge informationer ind om ting som er sket i dit liv FØR du kom på Facebook – helt tilbage til din fødsel!

Der har, naturligvis, været lidt kritiske røster over det nye system. Det kan godt lyde lidt privatlivsinvaderende på den måde at få præsenteret hele sit liv på nettet. På den anden side giver den en ny grad af kontrol over hvordan man præsenteres på Facebook – og man har mulighed for at slette nogen af de ting man måske ikke vil huskes for.

Facebook Timeline bliver rullet ud nu og skulle ankomme til din profil før du ved af det. Læs mere på http://www.facebook.com/about/timeline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *