Inspirationsklip: Mødeledelse 1 – før mødet

Vi går allesammen til en masse møder. Næsten lige meget hvad vi laver, så er der møder involveret. Og er det ikke i forbindelse med arbejde så er det i fritiden: i sportsklubben, forældrebestyrelsen eller beboerforeningen. I denne serie af inspirationsklip ser vi på hvordan vi holder nogle bedre møder ved at blive bedre til mødeledelse.

_dsc5853Den gode mødeledelse starter før mødet. Det starter nemlig med en mødeindkaldelse og en dagsorden. Det første du skal være opmærksom på i den forbindelse er at mødeindkaldelsen er sendt i ordentlig tid – og at den indeholder alle relevante informationer. Den skal være sendt i så god tid, at deltagerne kan nå at komme med tilføjelser til dagsorden, og nå at rydde plads i deres kalender. Men den skal ikke være sendt i så god tid at de når at glemme det. 2-3 uger før mødet plejer at være godt. Evt. med en reminder sendt et par dage før.

Husk at din mødeindkaldelse altid skal indeholde en dagsorden – og at det er en rigtig god ide at sætte tider på en sådan dagsorden. Altså at du skriver:

  • 10:00 – 10:05 – Siden sidst
  • 10:05 – 10:20 – Status på projektet
  • 10:20 – 11:00 …
  • osv

På den måde får du meget bedre overblik over om mødet holder tiden. Der er ikke noget mere frustrerende end møder der trækker, formålsløst, ud. Ved at lave den tidsstyring får du det meget nemmere som mødeleder. Og selvom det kan virke lidt skolemester-agtigt, så vil deltagerne sætte pris på det når de opdager at møderne bliver mere effektive. For i sidste ende er vi allesammen godt trætte af ineffektive møder.

Hør mere om indkaldelser, dagsordener og andre redskaber til mødeledelse i klippet herunder. Og hold øje med flere inspirationsklip fra Onlinekurser ved at følge os på Facebook eller Google+

En tanke om "Inspirationsklip: Mødeledelse 1 – før mødet"

  1. Pingback: Inspirationsklip: Mødeledelse 2 - Start på møde | Onlinekurser.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *