Inspirationsklip: Rethink til Android

To-do lister er gode at have. Og der findes hundredevis af gode to-do apps til din telefon, som kan hjælpe dig med at holde styr på dine opgaver. Rethink er et nyt bud til Android, og det er ret interessant.

Rethink er en uhyre simpel app, som giver dig en nem mulighed for at holde styr på dine opgaver. Den har ikke nær så mange avancerede funktioner som f.eks. Remember the Milk, Wunderlist eller en app som Trello – men det den kan gør den virkelig godt.

Hovedattraktionen i App’en er “triggers” – betingelser man kan sætte op for at en påmindelse dukker op.

Screenshot_2013-04-05-11-57-55Der er fire typer af triggers i Rethink:

  • Tid – på et bestemt tidspunkt kommer der en alarm
  • Sted – når du er i nærheden af et bestemt sted kommer der en alarm. Virkelig brugbart til ting som er afhængige af bestemte lokationer
  • Kontakt – når du er i kontakt med en person fra din kontaktdatabase kommer der en alarm
  • Netværk – når du logger på et særligt wifi-netværk kommer der en alarm

For mig at se er det især Sted og Netværk der er interessante. At jeg kan sætte reminders som automatisk dukker op når jeg er hos en bestemt kunde, i nærheden af en speciel butik eller lignende er virkelig smart.

Rethink er helt ny – så vi er kun lige kommet igang. Men det ser spændende ud. Søg på “rethink” i Play Store for at finde den både i en gratis og betalingsudgave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *