PING … dine sociale konti

Du står til en konference og oplever noget som du bare SKAL fortælle til verden – men du har kun din smartphone, og du gider ikke skulle logge på både Twitter, Facebook og LinkedIN for at få spredt budskabet. Det behøver du heller ikke … hvis du bruger Seesmic Ping.

En opdatering - mange konti

Seesmic Ping er et meget simpelt produkt. Det samler alle dine konti (Facebook, Twitter og LinkedIN på nuværende tidspunkt) i en applikation og giver dig mulighed for at sende den samme statusopdateringer til flere konti på en gang. Du kan endda have mere end en Twitter-konto tilknyttet.

Du kan vedhæfte et billede eller et link – og du kan sætte den til at sende opdateringen på et senere tidspunkt. På den måde kan du styre hvornår budskaberne bliver sendt ud, så du rammer de sociale nyhedsstrømme på det tidspunkt hvor det har størst effekt.

Men først og fremmest kan du også sende til en Facebook-side – ikke kun til din profil. Det gør en stor forskel hvis du har en virksomhedsside eller andet som du bruger til din branding. Og Seesmic Ping sørger endvidere for at det billede du vedhæfter bliver uploadet til Facebook og optræder direkte i strømmen.

Alt i alt et fikst lille program – som fungerer fra din iPhone / iPad / iPod Touch, din Android-telefon … eller direkte fra browseren. Find det på www.seesmic.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *