Sådan surfer du anonymt på LinkedIn

I denne artikel lærer du hvordan du kan ændre indstillingerne så du ikke bliver set – og opdaterer dig også på et par andre af de lidt skjulte features i LinkedIn’s privatlivsindstillinger.

På LinkedIn kan man se, hvem der har besøgt en profil – og det er en feature som giver både fordele og ulemper. Det er smart for dig, som gerne vil se om en arbejdsgiver har været inde på din profil – og det er upraktisk for dig som gerne vil snige lidt uset rundt derinde og se på andres profiler.

Som du kan se i videoen er det faktisk ret nemt at ændre din synlighed – men tricket er bare lige at finde det.

For at gå til indstillingen skal du klikke på “Dig” oppe i øverste højre hjørne ved siden af dit profilbillede. Her vælger du “indstillinger og privatliv” og vælger så fanen med “Privatliv“.

Her scroller du så ned til “Profilvisninger” og kan folde den ud ved at klikke på “Rediger”. Og her får du så tre mulige indstillinger:

  • Dit navn og din overskrift – med denne indstilling vil dem du besøger få dit fulde navn og den overskrift du har valgt til at præsentere dig.
  • Delvist anonyme profiloplysninger – med denne indstilling giver LinkedIn den som du har besøgt en ide om, hvem du er uden at give din identitet
  • Helt anonyme oplysninger – altså faktisk INGEN oplysninger andet end at du har en profil på LinkedIn
anonymlinkedin-768x532.png

Der er et catch

Der er en ulempe ved at være anonym – nemlig at så er alle andre også anonyme. Du kan ikke få lov til at se hvem der besøger dig, hvis du vælger at de ikke skal kunne se at du har besøgt dem. Noget for noget kan man sige.

Og noget-for-noget tankegangen er en del af LinkedIns DNA. Du kan nemlig godt vælge at være anonym, og stadig se hvem der besøger dig. Men det kræver så at du betaler 199 dkk om måneden for “Premium”. Med i det får du også andre fordele, men det er en rimelig stram pris for anonymiteten. Så det bør nok ikke være din eneste grund til at gå Premium.

Tjek dine indstillinger

Der gemmer sig andre smarte funktioner inde i “Privatliv“. Som du kan se i videoen kan du også her vælge at skjule dit efternavn – og på den måde få en delvis anonymitet. Eller du kan bestemme hvem der kan se din email-adresse.

Og sidst men ikke mindst så er det også her du kan bestemme om folk der arbejder med rekruttering kan se, at du er jobsøgende. Den funktion gemmer sig langt nede på siden – men kan vise sig at være meget vigtig for dig som jobsøgende.

Adam Bindslev
Adam Bindslev18. september 2018
  • LinkedIN
  • CV
  • Arbejdsliv

Tilmeld dig Ugebrev for ledige

ugebrev-for-ledige-header.png

Ugebrev for ledige udkommer hver uge med tips og tricks, eksklusive jobopslag, konkurrencer, spændende artikler og meget, meget mere.

Efter tilmelding får du adgang til vores CV Værktøjskasse med CV skabeloner, ikoner og inspiration til dit CV.

Læs mere på Ugebrevforledige.dk eller tilmeld dig herunder.