Ugebrev for Ledige – et nyt tiltag

Onlinekurser.dk er rettet mod dig som er ledig, og som er medlem af en af de a-kasser vi arbejder sammen med. Så kan du, ganske gratis, få adgang til inspirerende elæring om Office-pakken, Google-docs og sociale medier (og der kommer hele tiden flere gratis kurser). Og nu udvider vi så tilbuddet med noget nyt – nemlig Ugebrev for Ledige.

Nyheder for Ledige - direkte i din indbakke (billede af Jixar)

Nyheder for Ledige – direkte i din indbakke (billede af Jixar)

Ugebrev for Ledige er et tilbud til alle – hvad enten du er ledig, i arbejde, studerende eller bare interesserer dig for job, karriere og arbejdsliv. I Ugebrev for Ledige vil du finde eksklusivt indhold lavet særligt til Ugebrevet.

Vi forsøger at tilbyde en bred vifte af indhold i Ugebrev for Ledige – fra praktiske tips og tricks til jobsøgning, udarbejdelse af CV eller netværksskabelse til mere generelle artikler og interviews om arbejdsmarkedet.

Råd fra eksperter og aktuelle tilbud

Ugebrev for Ledige er lavet af Nyledige.dk og Forlaget Edutasia A/S. Vi har arbejdet med uddannelse af ledige i flere år, og vi ved hvad vi laver. Den viden stiller vi nu til rådighed i Ugebrev for Ledige. Her er en brevkasse, hvor du kan få gode råd fra eksperter indenfor jobsøgning, dagpengeregler, uddannelse til ledige og meget mere. Hvis du har et spørgsmål du kunne tænke dig, at vi tog op så skriv til info@ugebrevforledige.dk. Vi kan ikke love dig at vi besvarer alle spørgsmål, men alt bliver læst.

En anden fast bestanddel af Ugebrev for Ledige bliver tilbud om kurser rettet mod ledige – både for dig som har 6 ugers selvvalg, er i anden ledighedsperiode og har en jobplan, eller er på uddannelsesydelse. Og vi har aktuelle jobopslag – ofte for jobs der ikke er slået op andre steder.

Dine historier

Ugebrev for Ledige er en dynamisk størrelse. Vi vil gerne i dialog med læserne, høre dine historier, og forstå mere af hvad du gerne vil have fra os.

En af de faste indslag i Ugebrev for Ledige er serien: “Du har mit job – hvordan kan jeg få det?” – her tager vi på besøg hos folk der har særligt fantastiske jobs, og hører hvordan man kommer til at lave netop det. Vi vil meget gerne have tips til disse indslag – så er der et særligt fedt job du gerne vil vide hvordan man får, så skriv til os. Enten på info@ugebrevforledige.dk eller på twitter på @ugebrev.

Gå til www.ugebrevforledige.dk for at abonnere. Hvis du starter dit abonnement før 12/9 så deltager du i lodtrækningen om en iPad Mini.

En tanke om "Ugebrev for Ledige – et nyt tiltag"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *