Video: Links i Google Dokumenter

Hvis du bruger Google dokumenter (som nu er en del af Google Drev) som dit tekstbehandling er det nu blevet endnu nemmere at indsætte links i teksten.

Google Dokumenter er blevet en ret moden tekstbehandling, hvis man ikke har brug for de meget avancerede funktioner i f.eks. Microsoft Word, og hvis vi skal være helt ærlige så er der mange som aldrig bruger mere end det helt basale.

En af de store fordele ved Google Dokumenter er at den, da det foregår i browseren, altid har forbindelse til internettet. Og nu har Google brugt dette til at gøre det endnu nemmere at lave et link i teksten.

Man har hele tiden kunne lave links i Google Dokumenter – forskellen er at man nu, som man kan se i videoen herover, automatisk får forslag til links der modsvarer det ord man vil bruge.

Sådan gør du:

  • Fremhæv det ord du vil bruge som link – i eksemplet herover er det ordet “onlinekurser”
  • Højreklik og vælg “Link”
  • Så får du en liste over resultater af søgning på dette ord – hvis et af dem er det rigtige vælger du bare det …
  • … og så har du lavet dit link

Det er da nemt.

Husk at hvis du er ledig, og medlem af en af de a-kasser som Onlinekurser arbejder sammen med, så har du gratis adgang til kurser i blandt andet Google Dokumenter, Microsoft Office og meget mere. Se på forsiden for at tilmelde dig. Hvis du vil følge med i hvornår der kommer nye artikler på onlinekurser (og det gør der flere gange om ugen) så gå ind og følg os på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *