Video: Søg billeder i Google Chrome

Det er ikke nogen nyhed at man kan søge efter et billede med Google – det gør man under http://images.google.com/ – men det er en nyhed at man nu kan gøre det med et højreklik.

Stop Being BoringBilledsøgning i Google kan bruges til mange ting. Det kan være man vil finde ud af hvor et billede stammer fra, hvem der har taget det eller hvilken historisk begivenhed det stammer fra. Tidligere skulle man enten downloade billedet, eller kopiere URL’en til billedet, og så gå over i Googles-billedsøgning for at lave en sådan søgning, men nu er det blevet nemmere. Det kræver dog at du bruger Googles Chrome-browser.

I videoen demonstrerer jeg hvordan man gør – og her er mit eksempel et af mine egne billeder der, af en eller anden for mig lidt uvis grund, er blevet utrolig populært på forskellige blogs. Eftersom jeg har udgivet billedet under den licens der hedder Creative Commons så er det helt ok for mig at de bruger det – men jeg forlanger at de skal kreditere mig. De skal kort sagt skrive hvor de har billedet fra. Med den søgning jeg viser her kan jeg nemt finde alle de steder, hvor mit billede er.

Så du kan altså også bruge denne teknik hvis du er bange for, at billeder du har taget bliver misbrugt af andre.

Se videoen herunder for at se hvordan du gør – og følg Onlinekurser på Facebook, Google+ og YouTube for at få besked når vi kommer med nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *